Glossary
Select letter: a | b | c | d | e | f | g | h | i | j | k | l | m | n | o | p | q | r | s | t | u | v | w | x | y | z |
Akademisk kandidatgrad; Cand.scient-Kandidatgrad, hørende under den anden Bolognacyklus, inkluderer normalt et kort speciale og undervisning svarende til 120 ECTS points og har længde af 18-24 måneder.
Source: SOCRATES ECTS documentation http://ec.europa.eu/education/programmes/socrates/ects/index_en.html
Optagelseskrav-Mindstekrav for optagelse på træningsforløb/kursus.
Source: SOCRATES ECTS documentation http://ec.europa.eu/education/programmes/socrates/ects/index_en.html
Akkreditering-Processen hvormed et akkrediteringsorgan evaluerer kvaliteten af en højere uddannelsesinstitution som sådan (institutionel akkreditering) eller et specifikt højere uddannelsesprogram (programakkreditering) med henblik på formelt at anerkende det som uddannelse, der lever op til bestemte foruddefinerede minimumskriterier eller standarder.
Akkrediteringsorgan-Et uafhængig nationalt eller professionelt organ, som udvikler undervisningsstandarder, kriterier og procedurer og udfører ekspertbesøg og peer reviews for at vurdere, om disse kriterier honoreres.
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Akkreditering af tidligere undervisning-En proces, der har til formål at anerkende færdigheder og erfaringer opnået før starten på et traditionelt undervisningsforløb. Normalt kræver det indsamling af en bevisportefølje og er ofte designet for at muliggøre, at et individ kan optages på videregående uddannelse uden de normale kvalifikationer, der kræves ved optag, eller for at give merit for visse kurser.
Aktiv læring-Læringsmetode hvor de studerende har en aktiv rolle i læringsprocessen. Det kan ske ved deltagelse i og ansvar for opnåelsen af givne pensummål.
Source: ECVET Technical Specifications, Brussels, EAC/A3/Mar. 28/06/05
Adgang til højere uddannelsesprogrammer-At tillade kvalificerede ansøgere at følge højere uddannelse på en given institution og/eller et givent program.
Alternative adgangsveje-Måder hvorpå kompetence kan opnås og anerkendes ved brug af forskellige metoder.
Source: ECVET Technical Specifications, Brussels, EAC/A3/Mar. 28/06/05
Artikulation-Artikulation, eller mere specifikt fagartikulation, referer til en proces, hvor indholdet af fag , der overføres mellem postsekundære institutioner såsom universiteter (og højere læreanstalter), sammenlignes
Artikulationsrute-Opstilling af en vedtaget og accepteret ramme, der muliggør fremskridt igennem træning eller uddannelsesprogrammer.
Vurdering (som del af en akkrediteringsproces)-Systematisk proces med det formål at indsamle, kvantificere og anvende information, for at vurdere effektiviteten og tilstrækkeligheden af en højere læreanstalt eller et program. Det er en nødvendig basis for en formel akkrediteringsbeslutning.
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Vurderingskriterier-Kriterier hvormed læring/kompetence kan testes/måles.
Autonom læring-Uafhængig, selvstyret læring.
Benchmark-En vedtaget standard; et kvalitetsmål.
Benchmarking-En standardiseret metode til indsamling og afrapportering af kritiske operationelle data på en måde, der muliggøre relevant sammenligning af forskellige organisationer og programmers præstation, ofte med det formål at etablere god praksis.
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Best practice-Kvalitetsstandard for praksis inden for et erhverv.
Varieret læringsforløb-En undervisningsmetode, der anvender e-læringsteknikker såsom online formidling via internettet eller VLE (virtuelt læringsmiljø), diskussionsfora og e-mail, kombineret med traditionelle konfrontationstimer, seminarer, vejledning osv.
Bologna-processen-Bologna-processen er det største bidrag til integrationen af længerevarende uddannelse i Europa på linje med Lissabon-erklæringens målsætninger om at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige økonomi. Målsætningerne gennemføres inden for en internationalt vedtaget aktionsramme, der blev opstillet i Bologna (6 aktioner), Prag (3 aktioner) og med en tiende tilføjet i Berlin.
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Bologna Scorecard-Statusrapport forberedt af Bologna opfølgningsgruppen, indeholder detaljerede informationer om hvert medlemslandes fremskridt på tre prioritetsområder; kvalitetssikring, to-cyklussystemet og anerkendelse af grader og studieperioder.
”Burst-mode” læring-Intensiv/koncentreret studieperiode.
Source: Scottish Qualifications Authority
Kalibrere-At teste præcisionen af udstyr i forhold til en opstillet standard og foretage passende tilpasninger før en undersøgelse.
Source: Scottish Qualifications Authority
Kapacitetsopbygning-Opbygge færdigheder og viden i arbejdsstyrken.
Certificering-Formel anerkendelse af præstationer af et nationalt, professionelt eller industrispecifikt organ.
Etiske retningslinjer/adfærdskodeks-Industridrevne standarder for præstationer og adfærd.
Kognitive færdigheder-Mentale evner, der inkluderer viden, forståelse, anvendelse, analyse, syntese, evaluering (efter Blooms taxonomi).
Source: Bloom's Taxonomy
Kompetencer-Kompetencer inkluderer: i) kognitive kompetencer, der involverer brugen af teori eller koncepter samt uformel uudtalt viden opbygget eksperimentelt; ii) funktionelle kompetencer (færdigheder eller know-how, ting, en person skal være i stand til at gøre, når de arbejder inden for et givet område, lærer eller deltager i sociale aktiviteter); iii) Personlige kompetencer, der involverer viden om passede adfærd i en specifik situation; og iv) etiske kompetencer, der inkluderer besiddelse af bestemte personlige og professionelle værdier.
Source: ECVET Technical Specifications, Brussels, EAC/A3/Mar. 28/06/05
Kontakttid/ vejledningstid-Specificeret tid afsat til vejledning af studerende på et specifikt kursus.
Videre ikke-formaliseret specialisering (continual professional development (CPD))-Fortløbende proces hvorved færdigheder og viden konstant opdateres.
Københavner-processen-Procedure for implementering af Københavnsdeklarationen (29/11/02) om øget europæisk samarbejde indenfor arbejdsmarkedsuddannelser og praktikforløb igennem fire prioriteter: a) styrkelse af den europæiske dimension i erhvervsuddannelserne; b)øget gennemsigtighed igennem integration af eksisterende instrumenter (europæisk CV, certifikat og diplomsupplementer, europæisk referenceramme for sprog (CEF), EUROPASS); c) anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer (meritoverførselssystem inden for erhvervsuddannelserne (ECVET); En europæisk kvalifikationsramme (EQF) for livslang læring (LLL), validering af ikke-formel og uformel læring) ;d) kvalitetssikring.
Source: Copenhagen Process documentation http://ec.europa.eu/education/policies/2010/vocational_en.html
Point-Point bruges til at kvantificere læringsresultater ved at give dem en fastsat værdi baseret på opnåelse af læringsmål og den medhørende arbejdsbyrde. (Rapport, Kap. 2.4.3, s. 22)
Source: ECVET Technical Specifications, Brussels, EAC/A3/Mar. 28/06/05
Pointsystem-En systematisk måde at beskrive et uddannelsesprogram på, ved at forbinde points med dets elementer. Definitionen af point i længerevarende uddannelsessystemer kan baseres på forskellige parametre såsom arbejdsbyrde, læringsmål eller konfrontationstimer.
Source: SOCRATES ECTS documentation http://ec.europa.eu/education/programmes/socrates/ects/index_en.html
Pointoverførsel-System, der tilladerkvalifikationer opnået i et fag at blive inkluderet i et andet kursus, fx i et andet land.
Referencekriterie-baseret vurdering-Vurderingstype, hvor individer vurderes efter på forhånd definerede kriterier.
Pensum/ læseplan-Række af studier som er planlagt og styret af en undervisningsinstitution, udført enten i grupper/klasser eller individuelt. Pensum indeholder nøgleelementer såsom mål og midler, indhold og læringsmål/kompetencer og færdigheder, og evaluering.
Pensumudvikling-Proces hvorved nye kurser/træningsprogrammer udvikles.
Cykler (Bologna)-De tre fortløbende niveauer identificeret i Bologna-processen (første cyklus, anden cyklus og tredje cyklus), inden for hvilke alle ”Bologna” kvalifikationer befinder sig. ”Dublin-deskriptorer” er blevet valgt til at beskrive cyklerne. Kvalifikationer svarende til første cyklus repræsenteres af 180-240 ECTS point. Dette kan inkludere 120 ECTS point for kvalifikationer fra korte videregående uddannelser. Kvalifikationer svarende til anden cyklus repræsenteres af 90-120 ECTS point (udover point fra første cyklus), dog mindst 60 ECTS point. Tredje cyklus (Ph.d. cyklus) opgøres ikke i point, men i originalarbejde.
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Diplom/eksamensbevis-Dokument, der certificerer succesfuld fuldendelse af et studie, anvendes ofte inden for erhvervs- og højere uddannelse.
Diplomsupplement-Et dokument der er tilknyttet et diplom/eksamensbevis fra en højere uddannelse med det formål at forbedre international ”gennemsigtighed” og for at facilitere akademisk og professionel anerkendelse af kvalifikationer (diplomer, grader, certifikater mv.). Det er designet for at give en beskrivelse af type, niveau, kontekst, indhold og status af de studier, der er deltaget i og succesfuldt gennemført af det individ, hvis navn står på den original, supplementet er tilknyttet. Det skal være fri for alle værdiladede vurderinger, lighedsvurderinger eller forslag angående anerkendelse. Det er et fleksibelt, ikke-foreskrivende værktøj, der er designet til at spare tid, penge og arbejdstid. Det kan tilpasses lokale behov. En beskrivelse af det nationale højere undervisningssystem, hvori personen, hvis navn står på diplomet, fået sin grad skal vedlægges diplomsupplementet. Denne beskrivelse er udformet af NARICs (”National Academic Recognition Information Centers”) og er tilgængelig på websiden: www.enic-naric.net
Source: Now in EUROPASS documentation http://ec.europa.eu/education/programmes/socrates/ects/index_en.html http:/
Fjernundervisning-Undervisning, der kan foregå i ikke-formelle omgivelser uden fysisk kontakt til institutionen/underviseren.
Dublin- deskriptorer-Generiske udsagn om typiske forventninger til præstationer og færdigheder forbundet med kvalifikationer, der repræsenterer formålet med hver Bologna-cyklus. Deskriptorerne søger at identificere karakteren af hele kvalifikationen. Disse vil brugt i den europæiske kvalifikationsramme.
ECTS- Europæisk pointoverførsels- og sammentællings system-Det europæiske pointoverførelses- og sammentællingssystem er et elevcenteret system baseret på den arbejdsbyrde, der er krævet for at nå målene for et bestemt program, mål der helst skal være specificeret i forhold til de læringsmål og kompetencer, der skal opnås. Det er et pointsystem, der muliggør måling og sammenligning af læring og overføre denne fra en institution til en anden. Det vigtigste værktøj, der bruges til at få ECTS til at virke og facilitere akademisk anerkendelse er informationspakken, læringsaftalen og kopiering af optegnelser. ETCS point er kvantitative værdier tildelt de uddannelsesmæssige dele af et studieforløb (forelæsninger, seminarer, undervisning, selvstudium, øvelser, feltarbejde, praktikophold, skriftlige opgaver osv.). De afspejler den mængde arbejde, hvert fag kræver i forhold til det samlede arbejde nødvendigt for at gennemføre et helt års studier.
Source: SOCRATES ECTS documentation http://ec.europa.eu/education/programmes/socrates/ects/index_en.html
ECVET-Europæisk pointoverførselssystem for erhvervsuddannelser. ECVET er et europæisk system til sammentælling og overførsel af point designet for erhvervsuddannelser i Europa. Det muliggør attestering og dokumentation for opnået læring/læringsmål for et individ, der deltager i læring, der skal lede til en kvalifikation, et erhvervsmæssigt diplom eller certifikat. Det muliggør dokumentation, validering og anerkendelse af læring opnået i udlandet, både i formelle erhvervsuddannelser eller i uformelle kontekster. Det er centeret omkring individet, baseret på validering og akkumulering af hans/hendes læringsresultater, defineret ud fra viden, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at opnå en kvalifikation. ECVET er et system, der er designet til at fungere på et europæisk niveau, og køre sammen med de nationale systemer og foranstaltninger til pointsammentælling og -overførsel. Indenfor ECVET kan nøglekomponenterne identificeres som enheder og moduler. En enhed betegner den mindste del af et pensum, et modul betegner den mindste del af et læringsforløb.
Source: ECVET Technical Specifications, Brussels, EAC/A3/Mar. 28/06/05
e-læring-Formidling af undervisning via alle former for elektroniske medier inklusiv internettet, intranet, extranet, satellit, radioudsendelser, video, interaktivt TV og Cd-rom. E-læring omfatter al læring der foregår, både formelt og uformelt, som formidles elektronisk.
Source: EU E-learning portal http://www.elearningeuropa.info/index.php?page=glossary&menuzone=1
Adgangsniveau-Minimumsstandarder for optagelse på et kursus/fag.
Adgangskrav-Minimumskrav til certificering/læring/ forudgående erfaring der kræves for adgang til kursus/fag.
Episodiske undervisningsaktiviteter-Serie af undervisningsaktiviteter som ikke er sekventielle, som ikke er en del af fast undervisning, og som ofte opstår som en konsekvens af tidligere uidentificerede mangler/behov.
Etik-Ide, begreb, moralsk overbevisning, der påvirker opførsel, holdninger og filosofi blandt en gruppe mennesker. Holdninger til dyrevelfærd inkluderes rutinemæssigt i emner, der påvirker akvakultur.
Europass-Europass-mærket sammenkobler fem transparensdokumenter, der dækker kvalifikationer og kompetencer i et livslang læringsperspektiv: i) Europass CV’et; ii) Europass sprogportefølje; iii) Europass mobilitetsbevis (mobilitetserfaring i læringsøjemed); iv) Europass diplomsupplement (kvalifikationer fra vidergående uddannelse); v) Europass certifikatssupplement (kvalifikationer opnået ved erhvervsuddannelse).
Source: EUROPASS documentation http://ec.europa.eu/education/programmes/europass/index_en.html
Europæisk område for vidergående uddannelse (EHEA)-Oprettelse i 2010 af det europæiske område for videregående uddannelse (hvor studerende og ansatte frit kan bevæge sig rundt og få deres kvalifikationer anerkendt) er et af hovedmålene for Bologna-processen. EHEA er struktureret omkring tre cyklusser, og der er yderligere sørget for en kort cyklus indenfor den først cyklus. Dublin- deskriptorerne er blevet valgt som deskriptorer for cyklussen. Den overordnede kvalifikationsramme, det vedtagne sæt af europæiske standarder og retningsliner for kvalitetssikring og ankerkendelse af grader og studieperioder er hovedkarakteristika for EHEA’s struktur.
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Europæisk sprogportefølje-Består af tre dele: et sprogpas, en sproglig/kulturel biografi og en mappe med eksempler (Dossier). Pasdelen giver et overblik over den enkeltes kompetence inden for forskellige sprog på et givent tidspunkt, defineret i forhold til færdigheder og det fælles referenceniveau inden for den fælleseuropæiske ramme (Common European Framework (CEF)). Det registrerer formelle kvalifikationer, men også delvise og specifikke kompetencer.
Source: EUROPASS documentation http://ec.europa.eu/education/programmes/europass/index_en.html
Europæisk forskningsrum (European Research Area)-Det europæiske forskningsrum, der skal være klart fra 2010, stiler efter at fremme fælles brug af videnskabelige ressourcer, skabelse af job på langt sigt og at stimulere konkurrencen i Europa.
Evaluering-En systematisk og kritisk analyse, der leder til vurdering og/eller anbefalinger i forhold til kvaliteten af en højere læreanstalt eller et uddannelsesprogram.
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Fritagelse-Vedtaget anerkendelse af kvalifikationer/læring der giver point på et andet kursus.
Eksperimentel læring-Læring opnået på arbejdspladsen eller via anden tidligere erfaring.
Eksternalitet-Et begreb, der bruges til at beskrive ekstern evaluering af et fag foretaget af eksterne inspektorer eller akademiske ligemænd (peer review). Det er i stigende grad anerkendt som en essentiel del af kvalitetssikringsprocedure.
Facilitator-Person der koordinerer/styrer læring/deltagelse, så opnåelse af bestemte mål bliver lettere eller mere sandsynligt.
Fleksibel læring-Udbud af studier på en sådan måde, at studerende kan vælge at studere, når det passer dem eller vælge emner, der er specielt relevante for dem.
Formativ vurdering-Vurdering med henblik på at fastslå en persons styrker og svagheder med det formål at forbedre dem. Udtrykkes generelt i ord i stedet for karakterer og er generelt ikke anvendt i den endelige vurdering.
Source: Scottish Qualifications Authority
Kvalifikationsramme (europæisk)-En overordnet ramme, der gør sammenhængen mellem de nationale højere “Bologna” uddannelseskvalifikationsrammer og de kvalifikationer, de indeholder, mere gennemsigtig. Det er en artikulationsmekanisme mellem nationale rammer. (Rapport, Dec. 2004, Kap. 2.1 s. 14)
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Kvalifikationsramme (national)-En enkelt beskrivelse på nationalt niveau eller på uddannelsessystemsniveau, som er internationalt forstået og med hvilket alle kvalifikationer og andre uddannelsespræstationer i forbindelse med længerevarende uddannelser kan beskrives og relateret til hinanden på en sammenhængende måde og som definerer forholdet mellem kvalifikationer fra længerevarende uddannelser. (Rapport, Dec. 2004, Kap. 2.1 s. 14). Kvalifikationsnøgler slår bro mellem de længerevarende uddannelser og arbejdsverdenen. En sådan nøgle anvender klare referencepunkter (læringsmål, subjektive referencepunkter/benchmark statements, niveauer /cyklusbeskrivelser, arbejdsbyrde, kvalifikationsbeskrivelser) og giver en kontekstuel forståelse af kvalifikationer med hensyn til den type, funktion og færdigheder, som kvalifikationsnøglerne certificerer.
Videregående uddannelse-Tertiær, læringsmuligheder efter folkeskolen.
Generiske færdigheder-Færdigheder der kan overføres mellem discipliner.
Gruppearbejde-Hvor en gruppe mennesker arbejder sammen om et fælles mål/opgave.
Harmonisering-Matche/ sammenkøre programmer, praksis imellem eller inden for organisationer.
Højere uddannelse-Tertiær (universitetsbaseret), uddannelse og læring efter skolen (gymnasial uddannelse).
Uafhængig læring-Selvstyret læring, uafhængig af undervisning eller formel vejledning.
Individualiseret undervisning-Undervisning skræddersyet til individets specifikke behov.
Uformel læring-Læring opnået i en række forskellige sammenhænge fx på arbejdspladsen, ved individuel forskning/læsning; læring der ikke er opnået i et formelt læringsmiljø såsom en skole, erhvervsskole eller universitet. Det fører typisk ikke til certificering.
Source: Copenhagen Process documentation http://ec.europa.eu/education/policies/2010/vocational_en.html
Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)-Et begreb der bruges om alle teknologier, der er med til at forme informationssamfundet; databehandling, internettet, multimedier og telekommunikationssystemer, der muliggør, at information kan udbredes.
Source: EU E-learning portal http://www.elearningeuropa.info/index.php?page=glossary&menuzone=1&numpagin
Informationsteknologi-Det brede emnefelt, der omhandler alle aspekter af informationsstyring og -behandling, i databaser eller i biblioteker, specielt indenfor en stor organisation eller virksomhed.
Source: EU E-learning portal http://www.elearningeuropa.info/index.php?page=glossary&menuzone=1&numpagin
Undersøgelse-En teknisk/videnskabelig procedure til at måle og dokumentere fysiologiske parametre.
Overførbare nøglefærdigheder (transferable skills)-Også kendt som generiske færdigheder. Anvendelige færdigheder eller livs-færdigheder der bidrager til livslang læring, indeholder generelt følgende elementer: Læsning, skrivning og regning; Lytte, tale og tænke; Tids- og projektstyring; Informationsfærdigheder; Design og præsentation; Identifikation af problemer, definition og løsning; Personlig viden.
Source: EU project TUNING documentation http://tuning.unideusto.org/tuningeu/
Know-how-Praktisk anvendelse af viden og færdigheder nødvendig i specifik anvendelse.
Vidensdomæne-Vidensområde, til tider bestående af flere specifikke og relaterede områder, fx akvakultur.
Sprogportefølje (europæisk)-Består af tre dele: et sprogpas, en sproglig/kulturel biografi og en mappe med eksempler (Dossier). Pas-delen giver et overblik over den enkeltes kompetence indenfor forskellige sprog på et givent tidspunkt, defineret i forhold til færdigheder og det fælles referenceniveau inden for den fælleseuropæiske ramme (Common Europea Framework (CEF)). Det registrerer kvalifikationer, men også delvise og specifikke kompetencer.
Individorienteret tilgang-Læringsmetodologi og kursusafholdelse hvor den lærendes behov er i centrum.
Læringsmiljø-Et hvilket som helst sted, hvor læring kan foregå fx formelt klasselokale/auditorium, erhvervsskole, universitet, arbejdsplads, internettet.
Læringsmål-Opgørelse over hvad en studerende forventes at vide, forstå og/eller være i stand til at gøre, eller i stand til at demonstrere efter færdiggørelse af en læringsproces eller ved slutningen af en læringsperiode.
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Undervisningsressourcer-Materialer så som bøger, udstyr, biblioteker, arkiver. Inkluderer menneskelige såvel som fysiske ressourcer.
Undervisningssekvens-Sammenhængende mønster af formidling af kursusindhold/læring/træning.
Læringsstil-Forskellige metoder og tilgange valgt af den enkelte studerende for at absorbere og huske krævet viden og opfylde læringsmål/opgaver.
Niveau (kvalifikation)-Niveauer repræsenterer en serie af på hinanden følgende skridt udtrykt i en række forskellige generiske resultater, overfor hvilke typiske kvalifikationer kan indplaceres.
Source: Using Learning Outcomes, Adam, Edinburgh 2004
Niveauindikator-Kvalitetsmål, der viser et kursus/en kvalifikations kompleksitet.
Livslang læring (LLL)-Alle læringsaktiviteter der foretages igennem livet med det formål at forbedre viden, færdigheder og kompetencer i et personligt, samfundsmæssigt, socialt og/eller jobmæssigt perspektiv.
Source: Copenhagen Process documentation http://ec.europa.eu/education/policies/2010/vocational_en.html
Leder-Den person på arbejdspladsen, der har direkte ledelsesmæssigt ansvar for den ansatte i forhold til at fordele, koordinere og evaluere hans/hendes arbejde.
Mentor-Person, som optræder som rådgiver for en lærende, specielt brugt i forbindelse med læring på arbejdspladsen. Aktiviteten kaldes ”mentoring”.
Moderator-Person, der er ansvarlig for at sikre at vedtagne standarder for kurser, moduler eller læringsmål mødes, det kan involvere besøg på stedet, detaljerede inspektion af kurser osv.
Modulisering-Nedbrydning af kursusindhold i adskilte læringselementer. En proces hvorved kurser opdeles i selvstændige enheder eller moduler. Studenter kan vælge og kombinerer fra en kollektion af enheder og opnå point ved succesfuld afslutning af hvert enkelt. Disse enhedspoint lægges sammen, og kan tilsammen give en grad eller en anden form for kvalifikation.
Gensidig anerkendelse-Aftale mellem to organer om at anerkende hinandens kvalifikationer.
National kvalifikationsnøgle (National Qualifications Framework)-En enkelt beskrivelse på nationalt niveau eller på uddannelsessystemsniveau, som er internationalt forstået og med hvilket alle kvalifikationer og andre uddannelsespræstationer i forbindelse med længerevarende uddannelser kan beskrives og relateres til hinanden på en sammenhængende måde og som definerer forholdet mellem kvalifikationer fra længerevarende uddannelser. (Rapport, Dec. 2004, Kap. 2.1 s. 14). Kvalifikationsnøgler slår bro mellem de længerevarende uddannelser og arbejdsverdenen. Sådan en nøgle anvender klare referencepunkter (læringsmål, subjektive referencepunkter/benchmark statements, niveauer /cyklusbeskrivelser, arbejdsbyrde, kvalifikationsbeskrivelser) og giver en kontekstuel forståelse af kvalifikationer med hensyn til den type, funktion og færdigheder, som kvalifikationsnøglerne certificerer.
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
National erhvervsmæssig kvalifikation-En kvalifikation baseret på nationale standarder, der definerer færdigheder, viden og forståelse, der kræves på arbejdspladsen. Beregnet for individer fra 16 år og op.
Forhandlet læring-Læringsmetode hvor læreren/tutoren og individuelle lærende sammen beslutter, hvordan læringsopgaver og mål bedst opnås, når den lærendes specifikke behov tages med i overvejelserne.
Ikke-formaliseret læring-Omfatter både uformel læring (ikke planlagt læring i arbejdssituationer og andre steder), men inkluderer også planlagte og eksplicitte tilgange til læring, der introduceres i arbejdsorganisationer og andre steder, og som ikke er anerkendt indenfor den formelle uddannelses- og træningssystem.
Source: Copenhagen Process documentation http://ec.europa.eu/education/policies/2010/vocational_en.html
Normbaseret vurdering-En vurderingsproces hvor der sammenlignes med det gennemsnitlige præstationsniveau, fx ved at rangordne præstationer uden at tildele dem absolutte mål.
Normeret læringstid-Den mængde tid den gennemsnitlige/typiske elev på et specifikt niveau forventes at bruge for at opnå de definerede mål. Nogle elever skal bruge mere/mindre tid end andre.
Åben uddannelse og fjernundervisning-Læring baseret uden for klasseværelset med en høj grad af autonomi, der baseres på forskellige formidlingssystemer, inklusiv e-læring. Det kan forgå hjemme, på arbejdspladsen eller på et regionalt center.
Åben uddannelse-Fleksibel undervisningsmetode, der inkluderer en række formidlingsmetoder og giver mulighed for forskellige læringsstile; uden de begrænsninger, der relaterer sig til sted, skemaer, adgangskvalifikationer osv.
Passiv studerende-Ikke-aktiv studerende.
Passiv læring-Undervisningsmetode hvor læreren kontrollerer undervisnings-/læringsprocessen, og hvor den lærende modtager gennemarbejdet information/viden.
Præstationskriterier-Hvad der skal gøres for at opnå en bestemt kompetence/færdiggøre en opgave. Skriftlige beskrivelser af standarder som en vurderingsmand anvender til at vurdere om et individ kan udføre en aktivitet.
Personlig profilportefølje-Et individs anerkendte evne til at udfører bestemte opgaver og funktioner. Kompetencernes begrænsninger skal inkluderes.
Source: EUROPASS documentation http://ec.europa.eu/education/programmes/europass/index_en.html
Politik-Protokoller, procedure og krav som industrien må efterleve. Politikker kan formuleres internationalt, nationalt, lokalt eller på agenturniveau, og kan designes for at hjælpe folk med at implementere lovgivning.
Forudgående læring-Kvalifikationer, i form af tidligere erfaringer, viden eller færdigheder, opnået på arbejdspladsen, der allerede er opnået, når et læringsprogram startes.
Source: Copenhagen Process documentation http://ec.europa.eu/education/policies/2010/vocational_en.html
Professionel kandidatgrad (cand. Scient)-Kandidatgrad, der falder inden for den anden Bologna cyklus, består normalt af fulgte kurser svarende til mindst 60 ECTS point og af 12 måneders varighed.
Source: SOCRATES ECTS documentation http://ec.europa.eu/education/programmes/socrates/ects/index_en.html
Profil-Det specifikke undervisningsemne relateret til en kvalifikation, eller den bredere sammentælling af kvalifikationsklynger eller programmer fra forskellige områder, der deler fælles fokus eller formål (fx anvendte erhvervsmæssige studier i modsætning til mere teoretiske akademiske studier).
Kvalifikation-Et formelt udtryk for viden, færdigheder og øvrige kompetencer individer besidder. Kvalifikationerne er anerkendt på lokalt, national eller sektorniveau og, i visse tilfælde, på internationalt niveau.
Kvalifikationsdescriptor-Vejledning I at udvikle kvalifikationer til en forudbestemt standard; karakteristiske resultater inden for en række bredt definerede områder.
Kvalifikationsstruktur-Indholdet af en kvalifikation udtrykt som læringsenheder.
Kvalitetssikring-Den løbende proces for at overvåge og vedligeholde uddannelsesmæssig kvalitet og standarder.
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Anerkendelse (akademisk)-Refererer til accept af uddannelsesmæssige kvalifikationer fra udlandet som egnede til at erstatte en national kvalifikation i relation til en bestemt videreuddannelse eller arbejdsaktivitet.
Source: Bergen Ministers 'Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Optegnelser-Skriftlige optegnelser over en studerendes præstationer igennem en læringsperiode, ført enten af den studerende eller af læreren, eller begge. Generelt holdt i et portefølje-format og kan være kvantitative (opnåede karakterer i hvert fag) eller kvalitative.
Reliabilitet/ pålidelighed-Indenfor statistik en teknik hvormed samme eller sammenligelige resultater kan opnås gennem forskellige eksperimenter eller statistiske test.
Sektor-Term brugt til at beskrive en specifik del af den nationale økonomi, så som akvakultursektoren.
Selvstudier-Autonom læring. Uafhængig, selvstyret læring.
Kortere videregående uddannelse-Kortere videregående uddannelse kan inkluderes indenfor den første Bologna-cyklus og repræsenteres af 120 ECTS points.
Elevcenteret undervisning-Læringsmetodologi og kursusafholdelse hvor den lærendes behov, og ikke underviserens, er i centrum.
Sammenfattende vurdering-Vurdering, der generelt finder sted i slutningen af et kursus, og som leder til, at der gives en karakter til eleven, som gør det muligt for eleven at komme videre til den næste del af kurset, eller som afslutter kurset.
Undervisercentreret undervisning-Metodologi hvor underviser/tutor er ansvarlig for alle dele af læringsprocessen.
Teamleder-En person som leder et arbejdsteam for at opnår fælles mål. Teamlederen kan have, eller ikke have, direkte ledelsesansvar for arbejderne i deres team.
Tekniker-En arbejder, hvis hovedfunktion er at give videnskabelig og teknisk støtte til virksomheden.
Højere uddannelse-Al uddannelse over grundskoleniveau.
Overførbare færdigheder (transferable skills)-Også kendt som generiske færdigheder. Anvendelighed eller livs-færdigheder der bidrager til livslang læring, indeholder generelt følgende elementer: læsning, skrivning og regning; lytte, tale og tænke; tids- og projektstyring; Informationsfærdigheder; Design og præsentation; Identifikation af problemer, definition og løsning; personlig viden.
Source: EU project TUNING documentation http://tuning.unideusto.org/tuningeu/
Gennemsigtighed-Gennemsigtighed muliggør gensidig anerkendelse af fag, grader, kommende kvalifikationer, ved anvendelse af klart formuleret fagindhold, vurderingsprocedure og instrumenter defineret i en harmoniseret og let forståelig ramme.
Lærestyret undervisning-Arbejdsenhed, der er fuldstændigt styret af læreren, i hvilken den studerende følger retningslinjer udstukket af underviseren.
Læringsenhed-Del af et fags indhold, der er blevet brudt ned i bestanddele/ relevante/ selvstændige dele, fx moduler.
Universitet-Universitetet er en autonom institution i samfundets centrum med forskellig organisering på grund af geografi og historisk arv; det producerer, eksaminerer, vurderer og viderebringer kultur igennem forskning og undervisning. For at møde omverdenens krav må dets forskning og undervisning være moralsk og intellektuelt uafhængig af alle politiske autoriteter og økonomiske interesser.
Source: Bologna Declaration (1988)
Validering-Formel godkendelse af et anerkendt organ.
Arbejdsplads-Betegnelsen arbejdsplads referer til de fysiske installationer, hvor virksomhedens produktion/arbejdet foregår, fx et dambrug, et laboratorium eller et testområde.
Erhvervserfaring-Viden opnået igennem deltagelse på arbejdsmarkedet.
Praktikophold-Aktivitet hvor studerende placeres udenfor deres institution som en del af deres studietid for at opnå arbejdsrelaterede færdigheder, fx for at øve undervisning på en skole, eller arbejde på en fabrik.
Arbejdsbyrde-Et kvantitativt mål for alle læringsaktiviteter der er påkrævet for at opnå læringsmål (forelæsninger, seminarer, praktisk arbejde, selvstudier, informationssøgning, forskning, eksaminer). 60 points svare til den samlede arbejdsbyrde for en fuldtidsstuderende i et akademisk år. Arbejdsbyrden for en fuldtidsstuderende i et studieprogram i Europa svarer i det fleste tilfælde til 36/40 uger per året, og i de tilfælde svarer et point til 25 til 30 arbejdstimer.
Source: Bergen Ministers' Meeting Glossary http://www.bologna-bergen2005.no/
Arbejdspladsbaseret læring-Læring opnået på arbejdspladsen normalt under supervision af en person fra den samme virksomhed samt en professionel lærer, der ikke kommer fra virksomheden.
